Da jeg selv lærte at spille bas, brugte man yderst sjældent noder. Det har jeg dog fundet ud af siden hen er en særdeles god ting at kunne også på bas. Så noder og /eller tabulatur anvendes. Først og fremmest lægger jeg dog vægt på, at du får lært at holde en fast rytme - og at du rammer de rigtige toner i forhold til givne akkorder. "The Groove is King" for en bassist. Derfor skal man lære at spille sammen med en given trommerytme og skabe den fornemmelse, der hører til genren.
Du lærer at spille de genrer du kan finde på. Blues, pop og rock er dog nok bedre at forvente, du kan begynde med en melodisk Jaco stil eller avanceret slap a la Victor Wooten. Slap og tapping er også specielle teknikker, det er klogt at vente lidt med at kaste sig over.
El-bassens roller
Basguitaren er udviklet til at gøre det lettere at høre bassen når der spilles højt. I klassisk og tidlig jazz blev bastonerne normalt leveret af store blæseinstrumenter som Tubaen. I lidt mere stille sammenhænge brugte man kontrabassen, den største af violinerne. Sjældent med bue. Langt oftere anslået direkte med fingrene. Det krævede at strengene var hævet højt over gribebrættet og krævede betydelige fingerkræfter. Da elektrisk forstærkning blev opfundet begyndte man snart at eksperimentere med at forstærke kontrabassen, hvilket har ført til at dette instrument i jazzen i sin forstærkede tilstand er helt dominerende. I USA var musikere, der spillede op til dans altid på farten i bil. Her var kontrabassen stor og uhåndterlig og svær at forstærke til formålet.
Derfor fandt radio-mekanikeren Leo Fender (der også lavede den første billigere el-guitar) på at lave basguitaren. Et fire strenget instrument lidt længere end en guitar. Med tværgående bånd som på guitaren. Den var forsynet med en eller flere magnetiske pickupper. Det viste sig hurtigt at han også selv måtte i gang med at designe en egnet forstærker, da de eksisterende ikke egnede sig. Båndene gjorde det let at finde præcist den rigtige tone i modsætning til kontrabassen. Derfor kaldte Leo Fender den for Precission Bassen.
Den blev først en succes, da Monk Montgomery - bror til jazzguitaristen Wes Montgomery tog den med i studiet - Så ville alle have den. Carol Kaye er nok den bassist, der har haft størst indflydelse på el-bassens tidlige udvikling, som lidet kendt, men enormt benyttet studiemusiker i Los Angeles i mere end 40 år. Folk begyndte at acceptere lyden. El-bassens helt store dominans kom med 60ernes musik. Blues, soul og rock. Ud af dette kom elbassen storhedstid - i den betydning - at den var det dominerende instrument i lydbilledet i 70ernes Funk og Disco. Der var også en periode med virtuose bassister, der egentlig ikke så meget udfyldte den normale rolle - Jaco Pastorius i særklasse men også mange andre. I 80erne overtog synthisizeren ofte bas rollen. Men i dag er den ægte oftest bas tilbage. I rigtig rock har bassens rolle som indpisker ikke ændret sig så meget siden 60erne. Dybt og taktfast fundament under resten af orkestret.